Kære alle,
Grundejerforeningen Kongsgaard er medlem af Fritidshusejernes Landsforening (FL) og FL har generalforsamling 15.04.2023 på Messe C i Fredericia. Deltagelse i generalforsamlingen er alene for medlemmer af bestyrelsen, MEN
FL har en stand på messen og der er lavet en aftale med Messe C, at FL’s medlemmer og dermed alle foreningsmedlemmerne kan få gratis adgang til messen FERIEHUSMESSEN, som er lørdag 15.04. og søndag 16.04.2023.
Yderligere information om messen og hvorledes gratis adgangsbillet skaffes findes nedenstående.
Sådan henter du billetter: Du henter dine fribilletter fra FL ved at trykke påKØB BILLET på:
Besøg feriehusmessen og se alt til ferieboligen og sommerhuset <www.feriehusmessen.dk/for-besoegende/> Vælg, hvor mange billetter du vil have, og læg dem i indkøbskurven. Indtast invitationskoden FHM51RGMi det vindue, der dukker frem. Husk at klikke ”bekræft”. Derefter klik på Fortsæt i bunden af siden, hvorefter Navn og e-mail adresse kan indtastes og den gratis billet leveres per e-mail.
der kan bestilles så mange billetter, som man ønsker gratis med samme kode. Feriehusmessen samler mange af branchens aktører under ét tag, hvor du kan hente inspiration, rådgivning og ny viden om bl.a. nybyg, renovering, indretning, fordele ved udlejning af feriehuset samt information om energioptimering. Desuden kan du møde bl.a. livsstilsekspert Camilla Kjems fra TV2’s ’Sommerdrømme’, tv-håndværker Jacob Carlsson, som giver tips til at vedligeholde sommerhuset, arkitekterne fra Spant Studio fortæller om muligheder og fordele ved et arkitekttegnet udlejningssommerhus, og slagtermester Emil tryller på grillen begge dage kl. 11, 13 og 14. Kort sagt en weekend fuld af inspiration til sommerhuset og alt dét, der skaber hygge. Feriehusmessen er åben lørdag den 15. april, kl. 10-17, og søndag den 16. april, kl. 10-16. Adressen er Messe C, Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia. Se mere på <www.feriehusmessen.dk/> og <www.mitfritidshus.d>k
Mvh Grundejerforeningen Kongsgaard
Flemming Jensen