Information fra bestyrelsen

Kære alle,
GODT NYTÅR

Vi håber alle er kommet godt ind i det nye år. Bestyrelsen har ET STORT NYTÅRSØNSKE, nemlig at få de medlemmer frem, som kan tænke sig at deltage i bestyrelsesarbejdet for deres egen forening. Årsagen hertil er, at vi her ved årsskiftet må informere, at den siddende bestyrelse er ændret således, at Kirsten Waldorf er trådt ud som bestyrelsesmedlem, at Tine Hjemmegård har trukket sig som bestyrelsessuppleant men fortsætter med at varetage Kongsgaards lukkede Facebook gruppe og at bestyrelsessuppleant Kirsten Clausen er trådt ind i bestyrelsen frem til næste generalforsamling.

Det betyder at frem til næste generalforsamling, så er der fortsat 5 i bestyrelsen, men der er ingen suppleanter, så vi håber, at der er flere medlemmer, som overvejer deres positive stillingtagen til at deltage som bestyrelsesmedlem eller suppleant. Skulle disse ønske mere information, så kan der rettes henvendelse direkte til ethvert af eksisterende bestyrelsesmedlemmer. Deres telefonnumre er tilgængelige på foreningens hjemmeside Grundejerforeningen Kongsgaards bestyrelse <www.grf-kongsgaard.dk/bestyrelsen/>

Vi håber og håber og beder om at måtte modtage information i givet fald telefonisk til et bestyrelsesmedlem eller ved retursvar på denne mail inden generalforsamlingen i juni 2020.

Med de bedste nytårshilsener
Grundejerforeningen Kongsgaard
Bestyrelsen